Året var 1885 urmager Johan Hartmann startede sin lille urmagerforretning i Adelgade i Skive
I det lokale hvor man idag finder Towa Sushi.

Kort tid efter blev Johan Hartmann gift, og det unge par lod bryllupsgaverne gå ind i forretningen, som derved blev til en urmager og guldsmede forretning.

Johan Hartmann døde i 1924 og hans kone Agnes drev herefter forretningen indtil sønnen, der også hed Johan, kom hjem som udlært urmager. 
Agnes døde i 1947 og Johan overtog forretningen.
Under anden verdenskrig havde Johan købt Adelgade 14, og i 1952 flyttede butikken på den anden side af gaden til den nuværende adresse.

I 1962 kom sønnen Niels Hartmann hjem med fru Inger fra Schweitz, hvor han i 3 år havde arbejdet rundt omkring i Europa som Omega specialist. 
Niels Hartmann, der var meget vellidt af kunderne, nåede at drive forretningen i 47 år inden han pludselig døde i januar 2009. Hans kone, Inger Hartmann, havde inden da, åbnet Boutique Fleurance i bygningen ved siden af guldsmeden. 
Denne med fokus på at sælger produkter fra den verdensberømte naturlæge Maurice Mességué - krydret med franske specialiteter. 

Begge forretninger drives nu i fællesskab af Niels og Inger Hartmanns datter Ulla Hartmann som er 4. generation, samt svigersønnen Henrik Hartmann.

Siden da, er forretningen blevet drevet i samme ånd, som generationerne tidligere; dog med et syn på at tilpasse sig samfundets moderne ændringer - dermed er butikken samt dens markedsføring også kommet online.

Product added to wishlist
Product added to compare.