Hartmanns historie PDF Udskriv Email

Det var året 1885 urmager Johan Hartmann startede sin lille urmagerforretning i Adelgade i Skive, i det lokale hvor Towa Sushi er i dag. Kort tid efter blev Johan Hartmann gift, og det unge par lod bryllupsgaverne gå ind i forretningen, som derved blev til en urmager og guldsmede forretning.

Johan Hartmann døde i 1924 og hans kone Agnes drev herefter forretningen indtil sønnen, der også hed Johan, kom hjem som udlært urmager. Agnes døde i 1947 og Johan overtog forretningen. Under krigen i 1942 havde Johan købt Adelgade 14, og i 1952 flyttede butikken på den anden side af gaden til den nuværende adresse.

I 1962 kom sønnen Niels Hartmann hjem med fru Inger fra Schweitz, hvor han i 3 år havde arbejdet rundt omkring i Europa som Omega specialist. Niels Hartmann, der var meget vellidt af kunderne, nåede at drive forretningen i 47 år inden han pludselig døde i januar 2009. Forretning drives nu i fællesskab af hans datter Ulla Hartmann Smedemark der er 4. generation, samt svigersønnen Henrik Hartmann Smedemark.

Vi forsøger, at drive butikken videre i min fars ånd, siger Ulla, hvor vi fortsat sætter service og faglighed i højsæde. Vi har løbende moderniseret butikken, hvor vi bl.a. har Georg Jensen ”Shop in shop” og Pandora "Shop in shop".

 

Nyheder fra Georg Jensen

Nyheder fra Pandora

Besøg Boutique Fleurance

Design din egen forlovelsesring